
Velkommen til Klinikken
Velkommen til Lægerne Sct. Knuds Allé

Læge Egon Jensen går på pension
Efter godt 40 år som læge, og heraf 18 år som praktiserende læge i Bramming, har Egon Jensen valgt at gå på pension fra 2024.
Dermed siger Lægerne Sct. Knuds Allé og patienter farvel til en rutineret og afholdt læge. I den anledning vil det være muligt at kigge forbi klinikken d. 15/12 kl 12-15 og hilse på Egon Jensen.
Der arbejdes i øjeblikket på en rigtig god løsning for lægehuset.
Kamila Kalas og det øvrige personale fortsætter naturligvis som vanligt.
Alle i klinikken ønsker Egon Jensen alt godt fremover.
Mvh. Lægerne Sct. Knuds Allé
Her kan du finde information om vores åbningstider, telefontider og meget mere. Under menu-knappen “Selvbetjening” kan du:
- Bestille tid
- Forny recepter på fast medicin
- Skrive til lægen
- Læse beskeder fra lægen
Influenzavaccine 2023.
I år har regionen valgt, at influenzavaccinen kun gives i de regionale vaccinationscentre og på apotekerne. Derfor har vi desværre ikke mulighed for, at tilbyde influenzavaccination i klinikken som vanligt.
Kighostevaccine til gravide.
Kighoste kan være en alvorlig og potentielt livstruende sygdom hos de helt små børn, særligt inden de selv er gamle nok til at blive vaccineret mod kighoste. Kighostevaccination af gravide beskytter spædbarnet i de første levemåneder og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen vaccination. Du kan blive vaccineret her i lægehuset i forbindelse med anden eller tredje graviditetsundersøgelse i uge 25 eller i uge 32. Vaccinen er gratis.
Medicinbestilling: Du kan bestille fast medicin på hjemmesiden og se recepter på din mobiltelefon. Du skal downloade den app der hedder: Medicinkortet.
Vanedannende medicin: Ifølge Sundhedsstyrelsen skal fornyelse af vanedannende medcin bestilles ved personlig konsultation. Vi tilstræber at alle i behandling med vanedannende medicin kommer til årskontrol hos lægen. Mellemliggende receptfornyelser vil foregå hos vores sygeplejerske.
Yderligere information kan ses på: https://www.sst.dk/-/media/Viden/Laegemidler/Afhængighedsskabende-lægemidler/Vanedannende_medicin_A5_folder_web.ashx?la=da&hash=88283278CE1F4D2335431386A02FE0C1C7BB7868
Privatlivspolitik for patienter

Under menupunktet “Om klinikken” kan du læse mere om vores åbningstider og personalet i klinikken.